lørdag, juli 27, 2024
spot_img
ForsideIkke-kategoriseretThomas Max Hansen er ny ressourcetræner i FC Helsingør

Thomas Max Hansen er ny ressourcetræner i FC Helsingør

spot_img

FC Helsingør højner det mentale fokus yderligere og tilføjer ny ressourcetræner til
trænerteamet.

I FC Helsingør er der et øget fokus på den mentale del af arbejdet med at være professionel
fodboldspiller og dyrke elitesport.
Tidligere på sæsonen fik spillerne tilknyttet Kasper Henriksen som en ekstern mentaltræner
fra Mental Motion og nu tilføjes der altså til dette projekt med ansættelsen af en ny intern
ressourcetræner, som skal indgå direkte i samarbejdet med FC Helsingørs trænerteam.

Thomas Max Hansen hedder han.
Og hvis navnet lyder bekendt, så er det fordi Thomas har været en del af det danske
fodboldlandskab i mange år.
Først som aktiv spiller med en fortid i Randers FC, Viborg FF og FC Midtjylland. Dernæst som
cheftræner i serieklubber som Odder IF og Virum-Sorgenfri.
Thomas har erfaring med funktionen som ressourcetræner fra en fortid i Lyngby Boldklub,
hvor han i flere år arbejdede sammen med tidligere cheftræner David Nielsen og senere
Thomas Nørgaard, hvor han var helt tæt på holdet og agerede assistenttræner i en periode.

Thomas har udover fodboldverdenen også prøvet kræfter med den civile verden, hvor han
har arbejdet med SSP i Ørestaden. Hans civile virke omhandler hovedsageligt kontakt og
trivsel for unge og grupperinger. En vigtig brik i hans kommende arbejde hos FC Helsingør.

Her vil han nemlig indgå i trænerteamet på daglig basis og fungere som aflastning, hvor
spillerne har mulighed for at vende eventuelle problemer eller andet, både på og udenfor
banen, der kan stå i vejen for deres professionelle karriere eller præstationer. Samtidig
kommer han til at byde ind med fodboldfaglige kompetencer både fra sidelinjen og lægterne.

Thomas vil også komme til at arbejde sammen med Kasper Henriksen fra Mental Motion, så
spillerne altid har de bedste redskaber og forudsætninger for at vinde fodboldkampe.

Om tilføjelsen af de nye kræfter siger cheftræner Morten Eskesen –

“Det er altid positivt med ekstra ressourcer til et trænerteam og Thomas har jo noget erfaring
fra fodboldverdenen, som også kommer os til gode. Han er stadig ny i teamet og skal lige
finde sig til rette, men hans rolle kommer til at udvikle sig mere og mere med tiden og endnu
mere jo tættere han kommer på truppen”

Thomas Max Hansens værdifulde blandede erfaring kommer altså nu FC Helsingør til gode
fremadrettet.

Velkommen til Thomas.

KILDE: FC Helsingør (fchelsingor.dk)

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær