fredag, juli 26, 2024
spot_img
ForsideTop nyhedVigtige og fortjente sejre til SIF -både 1.og 2.holdet vandt

Vigtige og fortjente sejre til SIF -både 1.og 2.holdet vandt

spot_img

Vigtige og fortjente sejre til SIF -både 1.og 2.holdet vandt

1.holdets kamp på Agnetevej, i herligt efterårsvejr og med EIF i efterårets farver som smuk baggrund, mod gæsterne Liria, fra den nordlige del af Herlev, endte med en fortjent sejr til SIF.

Dog var det gæsterne, som startede bedst med megen boldbesiddelse, uden dog at det blev farligt. Efterhånden fik de blå/hvide mere greb om spillet – og havde da også kampens første store chance – men et godt indlæg sendte Navid Rezai snert forbi mål.

Men mål til SIF skulle det blive – og endda et særdeles flot et af slagsen. Efter 38 minutter tog Andreas Svinggaard hurtigt et SIF frispark tæt på baglinien,og det endte skråt bagud hos brormand Alexander, der fra kanten af feltet hamrede kuglen i kassen, helt oppe i ”krogen”- FLOT FLOT.

Gæsterne forsøgte sig hele tiden med lange bolde fremad, for det meste ganske ufarligt, men kort før pausen måtte Andreas Svinggaard stoppe et farligt angreb med et frispark, der medførte

et gult kort. Heldigvis endte frisparket langt over mål. Og halvlegen sluttede med en stor SIF mulighed, desværre uden gevinst.

Så 1-0 ved pausen til de blå/hvide – lidt i underkanten efter spil og chancer.

SIF startede således 2.halvleg med en mand i undertal. Og mønstret fra 1.havleg fortsatte: Gæsterne med lange bolde, som SIF forsvaret havde ganske styr på.

Meget af spillet foregik omkring banens midte, hjemmeholdet havde noget besvær med at sætte pasningerne sammen, men gæsterne var ikke bedre til det.

Efter 65 minutter kom der lidt ”nerve” i kampen, en skærmydsel mellem flere spillere fra begge hold endte med et gult kort til hver, så der den næste halve snes minutter skulle spilles 10 mod 10. SIF’erne havde flere gode muligheder på omstillinger, men det blev til ligeved og næsten. Gæsterne prøvede at etablere et pres,

men længere end til kanten af SIF’s sikre og godt kæmpende forsvar kom de sjældent. Udligning lå ikke lige tæt på, men det var nu alligevel et stort lettelsens suk,der blev draget ,både på og uden for banen, da Omar Mashinesh med 5 minutter løb fra Liria forsvaret og elegant lobbede bolden over keeperen til

det forløsende mål til 2-0. Og i dommerens overtid var 3.gang lykkens gang for unge Elliot Wiikstrøm, der kronede en flot friløber med scoring til 3-0.

Uden at spillet på nogen måde blev prangende vandt de blå/hvide en vigtig og fortjent 3-0 sejr.

De 3 point skabte pæn afstand til de nederste pladser i tabellen. Næste opgave er en lige så vigtig kamp på udebane mod Taastrup på lørdag.

Og i serie 3 vandt SIF’s 2.hold ude over naboerne fra Egebæksvang Syd med 4-3 – sejrsmålet smukt scoret af Burap Fener i dommerens overtid.

Så det var på alle måder en en god eftermiddag for 75-års jubilaren Snekkersten IF.

Kilde: Pressansvarlig SIF Steffen Riiskjær Foto. Klubfotograf Michael Hyllested.

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær