mandag, maj 27, 2024
spot_img
ForsideAndre nyhederJulehjælpen til udsatte familier tredobles, sådan søger du.

Julehjælpen til udsatte familier tredobles, sådan søger du.

spot_img

Social- og ældreminister Astrid Krag har med et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet besluttet at give 15 mio. kr. til julehjælp i 2022 til udsatte familier.

Du søger julehjælp her Julehjælpen.dk. Du kan også søge information hos Folkekirken og andre organisationer.

I lyset af de stigende priser forventer de organisationer, der uddeler julehjælpen, et stort antal ansøgninger om julehjælp fra samfundets udsatte. Derfor er der behov for yderligere tiltag til de økonomisk klemte børnefamilier, der ikke har råd til at holde jul med mad og gaver.

Et bredt politisk flertal har besluttet at tilføre 10 mio. kr. yderligere til puljen til julehjælp, hvor der normalt er ca. 5 mio. kr. i puljen årligt. Dermed kan de organisationer, der uddeler julehjælp, i år dele 15 mio. kr. ud til socialt udsatte familier.

Astrid Krag siger:

Julen kan være svær for økonomisk klemte familier. Med de stigende priser i år kan det synes helt uoverskueligt også at skulle have råd til juleand og gaver. Julehjælpen er en målrettet hjælpende hånd til udsatte familier, der får mulighed for at give deres børn en jul som klassekammeraterne med en gave under træet og julemad, der er bare lidt ud over det sædvanlige. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i år kan tredoble julehjælpen, så de mange økonomisk pressede familier også kan holde jul.

– Astrid Krag

I 2020 blev der som følge af COVID-19 tilført 2,5 mio. kr. ekstra til puljen.

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær