onsdag, juli 24, 2024
spot_img
ForsideAndre nyhederErhvervslivet hopper på toget

Erhvervslivet hopper på toget

spot_img

DSB kan igen melde om flere rejsende i toget. Og det er ikke kun pendlere og fritidsrejsende, der tager plads. Fremgangen skyldes ikke mindst en stor vækst i antallet af erhvervsrejser, som foreløbigt i år er vokset med 7 procent i forhold til samme periode i 2023.

Det samlede antal af rejser hos DSB er i maj steget med 6,7 procent, og for hele året er antallet af rejser 6,3 procent højere end samme periode sidste år.

Det er flotte vækstrater i antallet af rejsende, som altså også understøttes af erhvervslivets rejselyst.

”Vi ser en rigtig stor efterspørgsel fra erhvervskunder på at rejse med tog, og vi møder mange nye virksomheder, der gerne vil lave en erhvervsaftale med os. Udover at toget er en attraktiv transportform, så skyldes det i høj grad også kravene til bæredygtighedsrapportering, hvor vi med vores Co2-beregner giver vores erhvervskunder mulighed for at dokumentere positive klimaeffekter fra ændrede rejsemønstre,” fortæller kommerciel direktør Jens Visholm.

Væksten kommer ovenpå en lang periode med stabil drift og høj punktlighed. I maj måned var 79,8 procent af kunderne fremme inden for 3 minutter af planlagt ankomsttidspunkt, og 93,8 procent var fremme inden for 10 minutter i fjern- og regionaltrafikken.

Ser vi på S-toget, så er det fortsat en historisk høj punktlighed, hvor mere end 9,5 ud af 10 kunder er fremme indenfor 3 minutter af planlagt ankomst tidspunkt.

”Enhver forsinkelse er naturligvis møgirriterende for vores kunder, og derfor er det særdeles tilfredsstillende, at 8 ud 10 kunder er fremme inden for 3 minutter – og mere end 9 ud af af 10 kunder inden for 10 minutter af planlagt ankomsttidspunkt. Vores mange medarbejdere gør sig hver dag umage for at gøre det godt, og den bedste tilbagemelding vi kan få, er at der er flere der har lyst til at rejse med os,” siger Jens Visholm.

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær