fredag, juli 26, 2024
spot_img
ForsideHelsingør KommuneSnart åbner Kulturhus Nordvest

Snart åbner Kulturhus Nordvest

spot_img

Aftalen mellem kommunen og boliggården er på plads, og nu kan indretningen af det nye kulturhus på Abildgårdsvej gå i gang.

Der var brede smil og højt humør, da en gruppe borgere mødtes til tirsdagens gåtur uden for det kommende Kulturhus Nordvest. Nu kan de nemlig snart tage det nye kulturhus i brug, da Helsingør Kommune nu officielt har fået overdraget nøglen til huset.

Aftalen mellem Kommunen og Boliggården er faldet på plads og den nyligt ansatte koordinator, Kenneth Friis Horsbrugh, kan gå i gang med indretningen af det tidligere bibliotek, der fremover skal være Kulturhus for borgerne i Helsingørs nordvestlige hjørne – og også gerne andre steder fra.

Aktiviteterne i det nye Kulturhus kommer til at ske i et samarbejde med blandt andre Boliggården, lokale institutioner, foreninger og frivillige og bygger videre på de gode samarbejder på tværs af lokalområdet, som projektet Gang i Nordvest tidligere har skabt.

Og Kenneth Friis TIl anuar kommer en officHorsbrugh glæder sig til at huset igen skal blive fyldt med mennesker.

– Allerede den 22. november inviterer vi sammen med Boliggården indenfor til fællesspisning og info om, hvordan du sparer på el og varme. Gradvist over de kommende måneder vil der blive flere og flere aktiviteter, som borgerne kan deltage i.

– Planen er at lokalerne skal rumme både keramik-, upcycling- og kreaværksted, børnehjørne, analogt hjørne med aviser, plader, spil, bøger og plads til fordybelse samt en scene til musik og foredrag. Og så bliver der selvfølgelig også kunstudstillinger, teater og andre større arrangementer, fortæller Kenneth Friis Horsbrugh.

Han tilføjer:

– Alle er velkomne til at kigge forbi, og se hvor langt vi er nået. Hold øje med flaget på trappen. Når flaget er ude, er der åbent, lyder det.

Til januar vil der blive en officiel indvielse af huset.

Huset på Abildgårdsvej har stået tomt siden Abildvænget Bibliotek lukkede i slutningen af 2019. I 2020 besluttede byrådet at benytte lokalerne til Kulturhus.

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær