fredag, juli 26, 2024
spot_img
ForsideNyhederMedarbejderne i jobcenteret gør en forskel

Medarbejderne i jobcenteret gør en forskel

spot_img

Af Thomas Horn (S) og Knud Vinther Hansen (C), henholdsvis formand og næstformand i Social og Beskæftigelsesudvalget, Helsingør Kommune

Selvom mørke skyer truer i horisonten, så går det heldigvis godt med beskæftigelsen i Danmark. Gennem de seneste år har vi været begunstiget af et opsving, der gør, at vi er et af de lande i Europa, hvor flest mennesker hver dag går på arbejde. Selvom mange mistede jobbet i starten af coronatiden, så viser en undersøgelse fra AE, at Danmark var det land i EU, hvor den højeste andel af dem der mistede jobbet, kom tilbage i beskæftigelse efterfølgende.

I Helsingør Kommune er vi naturligvis også begunstigede af de tendenser, vi ser på landsplan. Faktisk går det endnu bedre for os. Alene det seneste år er antallet af borgere på offentlig forsørgelse faldet med syv procent (mod 6 procent på landsplan), og det kommer ovenpå flere år, hvor udviklingen i Helsingør Kommune har været bedre end på landsplan. Det er godt for alle de borgere, der er kommet tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig betyder det, at kommunen i 2022 får 55 mio. kr. mere i tilskud fra staten, end vi har i udgifter til offentlig forsørgelse, fordi vi ligger bedre end resten af landet. Et væsentligt bidrag til den kommunale økonomi i en tid med pres på udgifterne.

De gode konjunkturer og et godt erhvervsliv har en stor del af æren for resultaterne, men der er også rigtig god grund til at rose medarbejderne i Helsingør Kommunes jobcenter. Det er dem, der i det daglige arbejder på at finde de rette ledige til de rette job. At de gør en forskel, viser Beskæftigelsesministeriets seneste sammenligning mellem jobcentrene. Her er Helsingør Kommune placeret som nummer 13 ud af 98 jobcentre, når det handler om evnen til at hjælpe ledige i job. Det skyldes ikke mindst de dygtige og dedikerede medarbejdere, der dagligt arbejder for at gøre en forskel for borgere, der er af den ene eller anden grund af ramt af ledighed.

Den aktuelle og højspændte debat om jobcentrenes fremtid og værdigheden over for de ledige går desværre ofte efter medarbejderne i jobcenteret i stedet for de rammer, medarbejderne arbejder under. For der er ingen tvivl om, at der er behov for at se på, hvordan rammerne om beskæftigelsesindsatsen kan blive endnu bedre og understøtte at udsatte borgere får afklaret deres situation hurtigere. Det handler om de regler, der besluttes på Christiansborg og hvilke krav, der skal være opfyldt for at få bevilliget et fleksjob eller en førtidspension.

Selvfølgelig kan man finde eksempler på borgersager, der ikke går, som de skal, men der er heldigvis mange flere succeshistorier. Medarbejderne i jobcenteret lykkes hver dag med at gøre en forskel for borgerne og hjælper mange videre i job, uddannelse eller med at få afklaret deres situation.

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær