tirsdag, februar 27, 2024
spot_img
ForsideNyhederKæmpe havmiljøøvelse ved Gilleleje

Kæmpe havmiljøøvelse ved Gilleleje

spot_img

Tirsdag og onsdag i denne uge vil farvandet nord for Gilleleje, havnen og kystområderne omkring summe af aktivitet. En lang række myndigheder træner samarbejdet for at kunne håndtere en situation, hvor der sket en alvorlig og omfattende forurening af havet, der truer med at ramme land.

Et større olietankskib støder på grund nord for Gilleleje. Skibet er lastet med heavy fuel olie, og ved grundstødningen flyder en stor mængde olie ud i havet og truer med at ramme en stor del af kysten ved og omkring Gilleleje. Ved grundstødningen falder 3 besætningsmedlemmer over bord og i forbindelse med myndighedernes indsats på stedet ankommer flere miljøaktivister både til lands og til vands.

Det er scenariet når søværnet, politiet, beredskabsstyrelsen, kommunens beredskab, regionen og totalforsvaret tester deres samarbejde og koordinerer indsatser ved en omfattede havmiljøøvelse tirsdag og onsdag i denne uge.

Øvelsen afholdes som fuldskalaøvelse på taktisk og operationelt niveau, herunder den lokale beredskabsstab.

Øvelsen begynder tirsdag morgen kl. 9.00 og fortsætter til kl. 16. 
Onsdag kl. 9.00 fortsætter øvelsen indtil kl. 16, og her vil indsatsen målrette sig mod den tværfaglige koordinering af oprydningsindsatsen. Det lokale redningsberedskab og Beredskabsstyrelsen vil i samarbejde i en del af området i og omkring Gilleleje Havn og udføre fysisk afværgelse, og hvordan man kan træne opsamling af olie i vandet. 

Øvelsesområde er udpeget til at være farvandet nord for Gilleleje, Gilleleje Havn samt en del af kyststrækningen omkring Gilleleje.

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær