tirsdag, februar 27, 2024
spot_img
ForsideHelsingør KommuneHelsingør har opdaget, at vi sidder på guldet

Helsingør har opdaget, at vi sidder på guldet

spot_img

Lederen af Bylab rykker til Gladsaxe Kommune pr. 1. september.

Den 31. august har Dennis Larsen sidste dag som leder af Bylab i Helsingør Kommune. En afdeling han har stået i spidsen for de sidste seks år, hvor der har været fuld fart på byudviklingen. Hør Dennis fortælle om bl.a. de største bedrifter, Helsingørs særpræg og kommunens uudnyttede potentialer.

I seks år har du stået i spidsen for Helsingør Bylab. Hvorfor skal du videre netop nu?

Jeg skal videre, fordi jeg fik en utrolig spændende mulighed for at hellige mig den strategiske byudvikling, som stadsarkitekt i Gladsaxe Kommune. Og den del af mit arbejde brænder jeg for med liv og sjæl.
Som personaleleder i Bylab, har jeg skullet klare den del oven i ledelsesopgaven – og det har nok udfordret mig lidt.

Det tiltrak mig også, at det er tættere på Islands Brygge, hvor jeg bor. Men det er også vemodigt, for vi er lykkedes med rigtig meget i min tid i Helsingør, og vi har virkelig skabt noget fantastisk her i Bylab.

Var det en svær beslutning?

Det var bestemt en svær beslutning, fordi jeg godt kan føle, at jeg mangler at gøre noget færdigt. For eksempel har vi en ny kommuneplan undervejs, en ny webGIS på vej, ombygningen af prøvestenscentret er endelig kommet i støbeskeen, boligerne ved sommarriva og hele indsatsen i det bystrategiske partnerskab, der er en virkelig vigtig indsats i de kommende år. Det er alt sammen projekter, som jeg gerne ville følge til dørs – og som jeg helt sikkert vil følge på sidelinjen.

Hvad er I lykkedes godt med i etableringen af Bylab, som blev skabt under din ledelse i 2018?

Vi er lykkedes med at flytte fokus. Fra at være en driftsenhed, der producerer planer til at være en enhed, der arbejder strategisk med byudvikling på tværs af kommunen. I et rigtig godt og tæt samarbejde med politikerne, erhvervslivet, borgerne og administrationen. Den strategiske dimension betyder, at vi ikke kun arbejder ud fra et mål om at sikre kvalitet og gode byggerier, men også en bæredygtig udvikling med plads til alle og et mål om at tiltrække de rigtige borgere, investorer og turister – og dermed ramme den politiske dagsorden. Det synes jeg, vi lykkedes med.

Vi har også skabt en borgerinddragelses-form, som borgerne tror på. Jeg husker mange overskrifter fra min første tid i kommunen, der gik på hvor utroværdigt kommunen agerede. Vi har derfor insisteret på at lave borgerinddragelse, som vi selv tror på – og det kan borgerne mærke, tror jeg.

Hvad ser du som din største bedrift i din tid som leder af Bylab?

Der er mange ting. Vi har fået en plan for Værftshallerne, vi har planlagt for mere end 3.000 nye boliger, fået kvalitet og bevaring på dagsordenen. Vi har fået oprettet et arkitekturråd og vedtaget en ny arkitekturpolitik. Men også Sommarriva-projektet, hvor det med en arkitektkonkurrence lykkedes at få alle investorer til at tale om stedet og Helsingør, og hvor vi efterfølgende lykkedes med et udbud, der stillede krav til kvalitet og bæredygtighed og sikrede, at vi nu har et projekt af tårnhøj kvalitet. Der er mange kommuner, der nu kigger til Helsingør og vil gøre den udbudsform efter.

Jeg er også stolt af, at vi har skabt grundlaget for Hornbæk Badehotel, og at vi nu får sat Prøvestenscentret på verdenskortet, så at sige.

Hvad kan Helsingør som andre kommuner ikke kan?

Helsingør kan noget helt unikt. Og jeg oplever også, at vores politikere og borgere er blevet mere selvsikre og bevidste om, at Helsingør virkelig sidder på guldet – at vi har nogle unikke kvaliteter, der gør, at vi kan tillade os at være kræsne i vores byudvikling. Vi har gennemført arkitekturpolitikken, fået et arkitekturråd og flere bevarende lokalplaner. Det viser, at vi tror på, at det er vores natur, beliggenhed og kulturarv – kulissen kan man sige – der skal tiltrække borgere og besøgende. Og ikke at vi har store fabrikker. Det er der andre, der kan slå sig op på.

Her er et stærkt forenings- og kulturliv, som i sig selv kan tiltrække borgere. Og hvis man kan få dem alle til at arbejde sammen, ja så er der et stort potentiale. Nogle gange går der selvfølgelig lidt Øresundskyst i den, hvor folk tænker mere på deres udsigt end på fællesskabet.

Vi er også begavet med meget veluddannede borgere, hvor mange er gået på pension og har god tid til at skrive lange høringssvar. Det er også lidt unikt og noget af et potentiale, tror jeg.

Hvilke byudviklings-projekter mener du, at kommunen med fordel kunne kaste sig over i fremtiden?

Bæredygtig byudvikling bør være den vigtigste dagsorden i de kommende år. Men også byens offentlige rum. Jeg synes jo, at vi har svigtet vores mødesteder og bykernen lidt. Man kunne godt gøre mere ud af vores pladser og byrum, som jo er der hvor borgere og besøgende skal færdes og mødes.

Indkørslen til vores Unesco Verdenarv er også lidt sølle. Her tænker jeg på, når man ankommer til Helsingør ad Kongevejen. Her kunne man godt tænke i en mere indbydende velkomst til byen.

Helsingør skulle gerne kunne tiltrække mindst et godt hotel og en stor attraktion mere. Jeg tænker også en udvikling af Nordhavnen med flere oplevelser, boliger og overnatningsmuligheder. Måske et badehotel i Hamlet, boliger bag Øresundsakvariet, små strandhuse mellem Gummistranden og Nordhavn, der kan skabe liv på havnen året rundt.

Helsingør kan udnytte almene boliger langt bedre, og bruge dem til at sikre et varieret boligudbud i hele kommunen. Husk at få de store almene boligområder til at hænge bedre sammen med den omkringliggende by. Nu har BYLAB udviklet et værktøj, der kan give overblikket over boligbehovet. Det håber jeg, at Byrådet vil udnytte.

Hvad kommer du til at savne mest, når du siger farvel?

De store visioner og ambitioner i Helsingør. Og så selvfølgelig de mennesker, jeg kender. Det bliver svært at forlade kolleger og samarbejdsrelationer. Man finder aldrig en arbejdsplads med så fantasiske omgivelser som her. Jeg har elsket at holde én til én-møder rundt om Kronborg.

På den anden side bliver der måske en mulighed for at flytte hertil en dag. Når jeg ikke længere skal være planchef og risikere at skulle svare på spørgsmål fra borgere nede i brugsen, ja så lokker det mere.

Hvad kommer du ikke til at savne?

Kystbanen. Og slet ikke nu hvor turen skal være 9 minutter længere.

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær