lørdag, juli 27, 2024
spot_img
ForsideHelsingør40 års jubilar: - Man bliver nødt til at holde sig vågen

40 års jubilar: – Man bliver nødt til at holde sig vågen

spot_img

Anette Bukhave har altid elsket at tale om og diskutere pædagogik. Og så undgår hun så vidt muligt sætningen: ”Sådan plejer vi at gøre.”

62-årige Anette Bukhave kan i næste måned fejre 40 års jubilæum i kommunen. Hun har været omkring flere lokale børnehuse og er i dag souschef i Børnehuset Ålsgårde.

Anette har altid vidst, at hun ville være pædagog. Som ung passede hun ofte sine søskende og naboernes børn, hun var i erhvervspraktik i en børnehave. Og da hun afsluttede folkeskolen i 1977, blev hun som kun 16-årig praktisk medhjælper i en institution i Espergærde.

  • Jeg er den ældste af en søskendeflok på fire, min far var lærer på teknisk skole og min mor arbejde på børnepsykiatrisk afdeling, så vi har altid talt meget om børn og pædagogik derhjemme – det har nok smittet af uden jeg var helt bevidst om det, siger Anette Bukhave.

Efter seminariet og nogle år på bl.a. Sejrøvej og i Børnehuset Abildvænget var Anette i 1987 med til at starte Vuggestuen Kringlen op på Gl. Banegårdsvej i Helsingør. En tid hun husker særlig godt.

  • Det var en fantastisk arbejdsplads, og der hvor min pædagogiske grundsten blev lagt. Vi var så unge og entusiastiske, og vi havde så meget at give af. Det var virkelig nogle spændende år, fortæller Anette.

Det nære samspil
Det er i det daglige, nære samspil med børn, forældre og kolleger, at Anette finder sin motivation.

  • Jeg har ingen høje tanker om, at jeg gør en stor forskel som pædagog, men helt konkret kan jeg jo se, at mine handlinger har en effekt. Og det synes jeg er meget motiverende, fortæller hun.

Af samme grund har hun ikke haft lyst til at blive leder, selvom hun i flere peioder har været konstitueret som sådan.

  • Jeg har aldrig haft de ambitioner. Det er et kæmpe arbejde, som jeg har stor respekt for, og jeg sparre meget med min leder om, hvordan vi skal gribe forskellige udfordringer an. Men det passer mig godt at være tæt på børnene hver dag.

En god diskussion
Hun har altid haft lyst til at følge med udviklingen og dykke ned i den nyeste faglitteratur. En lyst som de mange pædagog-studerende, som har fulgt hende gennem årene, naturligt puster til. Hun går heller ikke af vejen for en god diskussion, selvom diskussionslysten nok er blevet mindre med årene, som hun siger.

  • Det er interessant og spændende at tale om pædagogik. Hvad skyldes det fx at vi ser så mange børn med diagnoser i dag? Hvad er det vi gør anderledes i dag? Det kan man have mange teorier om… Men jeg tror det er vigtigt at huske, at vi som mennesker er forskellige. Hvis børnene gjorde præcis som de voksne sagde, ja så ville alle børn være ens. Men deres egne hjerter og små personligheder skinner igennem, på godt og ondt – og heldigvis for det, siger Anette.

Man skal holde sig vågen
Anette har altid haft studerende, og det har været med til at holde hende til ilden.

  • Man bliver nødt til at holde sig vågen. Jeg ville aldrig kunne læne mig tilbage og bare gøre det, jeg gjorde for 40 år siden. Af samme grund gør jeg mig umage for ikke at sige ’vi plejer at gøre sådan’ eller ’det har vi prøvet, det virker ikke’. Jeg er altid lydhør og nysgerrig på andre og nye perspektiver.

En anden tid
Når Anette tænker tilbage på hendes første år som pædagog – i slut 70’erne og 80’erne – står flere ting i tydelig kontrast til hverdagen i dag.

  • Dengang var det fx helt almindeligt at børnene løb nøgne rundt på legepladsen, når der var varmt, og vi tog lystigt billeder, som blev hængt op på opslagstavlen. Pædagogerne gik rundt i bikini, nogle steder endda topløse, og med en cigaret i mundvigen. I dag diskuterer vi om portrætbilleder af børnenes ansigter må deles med forældrene. Det var bare en anden tid. På godt og ondt, fortæller hun.

Anettes plan er at gå på efterløn i 2025. Mest fordi andre ting begynder at trække i hende.

  • Jeg er bestemt ikke træt af mit arbejde, det er mere et tilvalg af noget andet. Jeg vil gerne bruge mere tid med mine børnebørn, og rejser med veninder og min mand. Jeg tænker ofte på, om jeg kan undvære det – men det tror jeg nu alligevel godt jeg kan, smiler hun.

Alle der har lyst er velkomne til jubilæumsreception for Anette Bukhave den 1. september kl. 15-17 i Børnehuset Ålsgårde, Orøvej 11 i Ålsgårde.

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær