mandag, maj 27, 2024
spot_img
ForsideHelsingør KommuneBetalt parkering fra den 8. april

Betalt parkering fra den 8. april

spot_img

Helsingør Kommune indfører betalt parkering i Helsingør Bykerne og ved Kulturværftet og Espergærde Havn og Havnetorv fra den 8. april 2024.

Den 8. april træder beslutningen om betalt parkering i kraft. Det kommer til at gælde Helsingør Bykerne, Kulturværftet og Espergærde Havn og Havnetorv i tidsrummet klokken 9-17 mandag til fredag og klokken 9-13 lørdag. Uden for de nævnte tidsrum er det gratis at parkere.

Parkering i betalingszonen koster 10 kroner pr. time og kan købes i parkeringsautomater, hvor du kan betale med MobilePay eller kreditkort. Parkeringen kan også betales via apps. For at betale via app skal du hente Easypark, Parkpark eller ParkOne ned på din telefon.

Beboerlicens

Er du beboer i bykernen, kan du fra mandag den 18. marts købe en beboerlicens til at parkere i bykernen. Den giver dig mulighed for at parkere i bykernen alle ugens dage, bortset fra lørdag i tidsrummet kl 9-13. Beboerlicensen koster 2400 kr. om året og købes via Helsingør Kommunes hjemmeside.

For handicappladser og biler med gyldigt handicapskilt gælder de hidtidige regler. Disse bilister berøres ikke af reglerne om betalt parkering.

Der udestår fortsat afklaring af mulig fremtidig betalt parkering i Helsingør Bycenter, hvorfor den nye ordning om betalt parkering ikke indledningsvis træder i kraft for parkeringshus i bycenteret.

Læs mere om betalt parkering her og se kort over betalingsområder

Fakta

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær