Næsten halvdelen af deltagerne i projektet “Kvinder i beskæftigelse” er kommet i arbejde eller uddannelse.
I løbet af de seneste tre år har 143 kvinder deltaget i Helsingør Kommunes projekt “Kvinder i beskæftigelse”.
Kvinderne var alle langt fra det danske arbejdsmarked. Men i løbet af projektet er det lykkedes 65 af kvinderne at komme i fuldtidsjob eller uddannelse. Dermed overstiger resultaterne forventningen om, at 40 procent skulle opnå fuldtidsbeskæftigelse eller uddannelse.
– Det er et fantastisk resultat for en målgruppe, som har haft svært ved at få en fod ind på arbejdsmarkedet. Jobcentrets medarbejdere har virkelig gjort et godt arbejde, siger Thomas Horn, formand for Helsingør Kommunes Social- og Beskæftigelsesudvalg.
Han tilføjer, at det også har stor betydning for kvindernes børn, at deres mødre bliver integreret i det danske samfund.
Også borgmester Benedikte Kiær glæder sig over projektets resultater.
– Det er fantastisk. Jeg er så stolt over vores medarbejdere, deres dedikation og insisteren på at give nye muligheder til nogle borgere, som ikke tidligere har været en del af vores arbejdsmarked. Det betyder alverden for de mennesker, det drejer sig om.
Langt fra arbejdsmarkedet
Deltagerne i projektet er kvinder med ikke-vestlig baggrund. De har været udfordret af sproglige vanskeligheder, manglende uddannelse, sporadisk eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og komplekse helbredsudfordringer. Nogle få har desuden været udsat for negativ social kontrol.
– De havde mistet håbet og troen på sig selv, fortæller, Nora Berisha, der er leder af projektet.
Første skridt i projektet var derfor at skabe en ny begyndelse for kvinderne.
– Vi har taget udgangspunkt i, at alle kan noget. Og så handlede det om at finde ud af, hvad kvinderne kunne, og hvordan disse kompetencer kunne bruges i et job eller uddannelse, siger Nora Berisha.
Forløbet for kvinderne har bestået af undervisning, fysioterapi og korte praktikforløb på virksomheder. Undervisningen har været coachende og dialogbaseret, så kvinderne følte sig inddraget. De har desuden besøgt en række personer, virksomheder og institutioner, herunder borgmesteren og kommunaldirektøren.
– Vi har taget kvinderne seriøst og sat dem i nogle situationer, hvor de har følt sig værdifulde og med muligheder, siger Nora Berisha.
Nora Berisha er projektleder og koordinator på integrationsområdet i Helsingør Kommune.
Rigtige arbejdstimer
Mange af deltagerne i projektet havde tidligere været i forskellige beskæftigelsesforløb, hvor de har været ude i forskellige nyttejobs og praktikforløb, men sjældent har fået egentlige ansættelser.
En væsentlig del af projektet var derfor også at tale med lokale virksomheder om ikke kun at tilbyde projektdeltagerne praktikforløb men også “rigtige” arbejdstimer så hurtigt som muligt.
Konsulenter og tolke mødte op på virksomhederne i starten for at afhjælpe blandt andet sprogvanskeligheder.
– Vi har forsøgt at gøre det så nemt som muligt for virksomhederne at tage imod kvinderne. Og så har vi skubbet på for at praktikforløb hurtigt blev erstattet af en egentlig ansættelse. Det har en række virksomheder heldigvis været meget åbne overfor og været meget fleksible, fortæller Nora Berisha.
Benedikte Kiær ser flere ting fra projektet, man kan tage med sig videre.
– Den anerkendende tilgang og øvrige metoder, man har arbejdet med, giver helt klart inspiration til det videre arbejde. Når man har opnået så flotte resultater, gælder det om at bruge de gode erfaringer fremadrettet, siger borgmesteren.
For Thomas Horn er det væsentligt, at man lærer af projektets gode resultater og fastholder kvinderne i job og uddannelse.
– Vi har opnået de her resultater takket være jobcentrets indsats. Det er ikke kommet af sig selv. Vi skal fortsætte med at arbejde for, at alle kan blive en del af fællesskabet.
Fakta om “Kvinder i beskæftigelse”
143 kvinder har været igennem projektet. Ud af disse har 65 opnået fuld selvforsørgelse via job eller uddannelse. 10 har opnået deltidsansættelse og 3 er i praktik.
