lørdag, juni 22, 2024
spot_img
ForsideTop nyhedVandet kan drikkes igen

Vandet kan drikkes igen

spot_img

Kogeanbefaling er ophævet.

vandet er rent

Borgerne i Helsingør Kommune kan igen trygt drikke vandet fra hanerne. Styrelsen for Patientsikkerhed og vandmyndigheden – Helsingør Kommune – har her sen eftermiddag fredag meddelt Forsyning Helsingør, at anbefalingen om at koge vand til drikke, madlavning og tandbørstning er ophævet. Det sker efter, at analyser af nye vandprøver taget i går torsdag i boringer, inde på Hellebæk Vandværk og ude hos kunderne ikke viser spor af hverken E-coli-bakterier eller Coliforme bakterier. Det er således igen muligt at drikke vandet direkte fra hanen.

Det er Forsyning Helsingørs – og Helsingør Kommunes – formodning, at der reelt aldrig har været tale om en konkret forurening af vandet med E-coli og Coliforme bakterier, som analyseresultater fra vandprøver modtaget torsdag ellers afslørede. Derimod er det sandsynligt, at vandprøverne er blevet kontamineret i forbindelse med prøvetagning eller analyse på det eksterne laboratorie.

Det er dejligt, at vi nu igen med sikkerhed kan konstatere at drikkevandet er rent. Det har hele tiden været vores formodning.

Allan Bruus, vandchef

”Det er dejligt, at vi nu igen med sikkerhed kan konstatere at drikkevandet er rent. Det har hele tiden været vores formodning. Når vi alligevel meldte en kogeanbefaling ud i går – efter råd fra vandmyndigheden – har det været ud fra et forsigtighedsprincip. Vi ville ikke tage nogen chancer”, forklarer Allan Bruus, vandchef i Forsyning Helsingør.

Den oprindelige anbefaling om at koge vandet gjaldt det meste af kommunen på nær Hornbæk, Espergærde, Snekkersten sydøst for Kystbanen, Helsingør sydøst for kystbanen – samt Helsingør Centrum. Det private vandværk Dale Korsvej i Tikøb var heller ikke berørt.

Forsyning Helsingør vil nu sammen med vandmyndigheden Helsingør Kommune fortsætte arbejdet med endeligt at afklare, om der har været bakterier eller ej i drikkevandet.

Kunder der ønsker at tilmelde sig SMS-varsling hos Forsyning Helsingør kan gøre det her på hjemmesiden.

Kilde FH.DK

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær