søndag, juni 16, 2024
spot_img
ForsideAndre nyhederStormvejr: Hold dig opdateret, inden du kører

Stormvejr: Hold dig opdateret, inden du kører

spot_img

Ifølge DMI byder det næste døgn på voldsomt vejr med vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand flere steder i landet. Begge dele kan få betydning for trafikken. Vejdirektoratet opfordrer alle til at holde sig opdaterede om den aktuelle trafiksituation, inden de kører hjemmefra.

Det kommende døgn kan give voldsomt vejr flere steder i landet. Vejdirektoratet opfordrer derfor alle til at tage en række forholdsregler i trafikken.

Tjek vejrudsigten, inden du kører hjemmefra, og hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik.

Når der er kraftig vind, skal du som trafikant være opmærksom på, at der kan ligge løse genstande, væltede træer og lignende på vejen. Derfor er det vigtigt at køre forsigtigt og holde god afstand til den forankørende.

På broerne skal du være særligt opmærksom, da blæsten kan påvirke kørslen mærkbart. Det gælder især vindfølsomme køretøjer, f.eks. campingvogne, trailere, høje og lette lastbiler og lignende.

På Trafikinfo.dk kan du holde dig opdateret om vindvarslinger på de større broer. Her kan du også se, om det frarådes vindfølsomme køretøjer at passere nogen af dem.

Når der er markant forhøjet vandstand, skal du som trafikant være opmærksom på, at trafikken kan blive påvirket af oversvømmelser og lukkede veje som følge deraf.

Da det voldsomme vejr kan give forlænget rejsetid, er det en god idé at køre hjemmefra i ekstra god tid. Overvej om det overhovedet er nødvendigt at køre eller om du kan køre på et andet tidspunkt.

Følg Vejdirektoratet Trafikinfo på Twitter

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær