lørdag, juli 27, 2024
spot_img
ForsideAndre nyhederREMA 1000 overtager hovedparten af ALDIs danske aktiviteter

REMA 1000 overtager hovedparten af ALDIs danske aktiviteter

spot_img
ALDI har besluttet at trække sig fra det danske marked og indgået en aftale med REMA 1000 Danmark, der køber 114 af ALDI Danmarks 188 butikker. ALDI lukker eller sælger de øvrige butikker fortløbende i løbet af 2023.
Beslutningen om at forlade det danske marked er truffet som led i ALDI Nord Group of Companies’ transformationsstrategi med henblik på at fokusere indsatsen på de øvrige otte europæiske markeder, hvor ALDI oplever stærk vækst, skaber bedre resultater og ser et langsigtet potentiale. Den europæiske discountkæde har derfor indgået en betinget aftale med REMA 1000 Danmark, der er en del af Reitan Retail, om overdragelse af 114 danske ALDI-butikker. Transaktionen er betinget af de danske konkurrencemyndigheders godkendelse. “ALDI åbnede i Danmark i 1977 som den første discountkæde inden for dagligvarer og tjente som en kæmpe inspiration for vores ejer, Odd Reitan, da han åbnede den første REMA i Trondhjem i 1979. Så det er med lige dele ydmyghed og stolthed, at vi nu får lov at bære fanen videre. Opkøbet giver os mulighed for at etablere flere REMA 1000-butikker med selvstændige REMA-købmænd i lokalsamfund, hvor vi ikke er til stede i dag – med produkter af høj kvalitet til lave priser. Vi glæder os til at byde vores nye kollegaer velkommen i REMA-fællesskabet,” siger Henrik Burkal, administrerende direktør i REMA 1000 Danmark. Omkring 1.600 af ALDI Danmarks ca. 2.800 medarbejdere vil overgå til REMA 1000 som led i transaktionen, der omfatter medarbejderne i de 114 butikker og på logistikcentret i Kolding samt lastbilchaufførerne fra ALDIs tre danske logistikcentre.Logistikken til butikkerne vil blive integreret i REMA 1000s eksisterende logistik, og de tre logistikcentre vil blive nedlagt i den nuværende driftsform. Medarbejderne i Kolding vil blive tilbudt ansættelse på REMA 1000s nuværende lagre i Vejle og Horsens. Salg af yderligere ALDI-butikker til andre aktører end REMA 1000 vil medføre, at et øget antal medarbejdere kan sikres ansættelse. ALDI Danmark vil tilbyde tiltag for at sikre genansættelse til medarbejdere, som ikke bliver omfattet af overdragelsen af aktiviteter. REMA 1000 vil tilbyde en jobbørs for ALDI-medarbejdere, som ikke overgår til REMA 1000 som en del af transaktionen. “Efter nøje gennemgang af aktiviteterne i alle markeder har ALDI Nord truffet en vanskelig men nødvendig strategisk beslutning om at forlade det danske marked. Det er en beklagelig beslutning for mange af vores loyale og dygtige medarbejdere, som udgør rygraden i ALDIs danske forretning, og vi vil gøre vores yderste for at sikre dem den bedst tænkelige fremtid,” siger Finn Tang, administrerende direktør i ALDI Danmark. De 114 ALDI-butikker, som er omfattet af transaktionen, vil forblive åbne indtil overgangen til REMA 1000 Danmark, der er betinget af de danske konkurrencemyndigheders godkendelse. Betinget af udfaldet af godkendelsesprocessen forventer REMA 1000 at konvertere og genåbne størstedelen af ALDI-butikkerne under REMA 1000-brandet. Et antal ALDI-butikker, der ikke er omfattet af transaktionen med REMA 1000, forbliver åbne og ventes at blive solgt til andre aktører. De resterende butikker vil blive lukket ved udgangen af januar 2023, og hovedkontorsfunktionerne i Danmark afvikles i løbet af året. Parterne har aftalt ikke at offentliggøre købsprisen eller øvrige betingelser i aftalen.

Om REMA 1000 Danmark
 
REMA 1000 åbnede de første to butikker i Danmark i 1994. I dag har discountkæden 363 butikker landet over, der alle drives efter en franchisemodel under ledelse af lokale, selvstændige købmænd. REMA 1000 beskæftiger flere end 16.000 kollegaer i Danmark. REMA 1000 Danmark er en del af den nordiske og baltiske detailgruppe Reitan Retail.
 
Butikker omfattet af transaktionen:
Aalborg, Dannebrogsgade 58
Aabybro, Vestergade 2
Aabyhøj, Carit Etlarsvej 1
Aarhus N, Paludan-Müllers vej 26
Aarhus V, Runevej 4
Allerød, Bjarkesvej 1
Allingåbro, Rougsøvej 47b
Assens, Nørre alle 12
Bjerringbro, Torvegade 5
Blokhus, Stenmarksvej 1
Brande, Chr. Bergsvej 2
Brønderslev, Østergade 38
Brøndby, Nygårds plads 1a
Brønshøj, Frederikssundsvej 131-135
Brørup, Nørregade 100
Ebeltoft, Maltvej 2
Esbjerg, Guldager Skolevej 5
Esbjerg V, Tarphagevej 11
Esbjerg Ø, Strandby Kirkevej 88
Faaborg, Assensvej 2-4
Farsø, Holmevej 3
Faxe, Rådhusvej 85
Fredensborg, Wendorfsvej 2
Fredericia, Strevelinsvej 3
Fredericia, Vejlevej 32
Frederiksberg, Roskildevej 46
Frederikshavn, Gl. Skagensvej 101
Frederikshavn, Gærumsvej 35
Give, Hjortsvangen 29
Glostrup, Hovedvejen 140
Grenå, Søndergade 10
Haderslev, Erlev Bjerge 60
Haderslev, Laurids Skaus Gade 19
Hadsund, Broparken 2
Hals, Midtergade 23
Hanstholm, Bytorvet 57
Harboøre, Lemvigvej 11
Haslev, Grønlandsgade 4
Hedehusene, Hovedgaden 407
Helsinge, Bymosevej 9b
Helsingør, Egevænget 3
Herfølge, Pogebanken 2
Herning, Dæmningen 11
Herning, Laust Kristensens Plads 1
Herning, Valløvej 2
Hirtshals, Nørregade 18
Hobro, Banegårdsvej 4
Holbæk, Borgmester N. E. Hansensvej 3
Horsens, Sundvej 109
Holstebro, Herningvej 52
Holstebro, Vester Skolevej 2
Hundested, Strandvejen 18
Hvide Sande, Parallelvej 65
Hvidovre, Hvidovrevej 344
Ishøj, Vejlebrovej 21
Jægerspris, Hovedgaden 36
Kalundborg, Sct. Jørgensbjerg 39 og 43
Karlslunde, Ræveholmsvej 57
Kerteminde, Nordre Ringvej 50
Kgs. Lyngby, Lundtofteparken 45
Korsør, Tårnborgvej 22
København K, Adelgade 1
København S, Kastrupvej 50
København S, Messinavej 2
København S, Tingvej 2-4
København V, Rejsbygade 8
København Ø, Østbanegade 129
Lystrup, Sønderskovvej 4
Løgstør, Limfjordsvej 2
Maribo, Brovejen 30
Middelfart, Odensevej 77
Nakskov, Løjtoftevej 4
Nyborg, Vestergade 41
Nykøbing Falster, Møllebakken 1
Nykøbing Falster, Østerbrogade 147
Nykøbing Sjælland, Egebjergvej 1
Næstved, Snerlevej 2
Næstved, Ved Åsen 2
Nørresundby, Hjørringvej 56
Nørresundby, Viaduktvej 7-9
Odense C, Grønløkkevej 7
Odense C, Kochsgade 121
Odense M, Hjallesevej 140
Odense NV, Rugårdsvej 455
Ringe, Odensevej 46-48
Ringkøbing, Skolevænget 30
Ringsted, Køgevej 38
Risskov, Kamma Klitgårds Gade 47
Roskilde, Søndre Ringvej 24a
Rudkøbing, Grønnegården 7
Rungsted, Bolbrovej 60-62
Rødovre, Slotsherrens Vænge 3b
Sakskøbing, Nykøbingvej 45
Skagen, Chr. X’s Vej 12
Skibby, Hovedgaden 1b
Slagelse, Ndr. Ringgade 24
Solrød, Jersie Center 2
Sorø, Holberg Arkaden 4
Stege, Vasen 2
Store Heddinge, Rengegade 31
Struer, Holstebrovej 21-25
Støvring, Hobrovej 56
Svendborg, Nyborgvej 99
Sæby, Sophus Falksvej 4
Sønderborg, Grundtvigs plads 6
Thisted, Simons Bakke 70-74
Tønder, Kongevej 1
Vedbæk, Baneskellet 1
Vejen, Askovvej 6a
Vejle, Jyllandsgade 6
Viborg, Koldingvej 61-69
Vojens, Rådhuscentret 19
Vordingborg, Bryggervangen 4
Væggerløse, Stovby Ringvej 5
RELATED ARTICLES
spot_img

Populær