100 af Helsingørs kulturlivs bedste venner mødtes i Kulturværftet for at kickstarte udviklingen af en ny kulturpolitik for Helsingør Kommune.
Den røde løber var rullet ud, og en 2,5 meter høj mand i jakkesæt med høj hat dansede rundt på pladsen foran Kulturværftet og delte dagens program ud.
Bag jakkesættet gemte sig kunsteneren Styltesigne. Og det handlede netop om kunst og kultur, da 100 mennesker fra det lokale kulturliv mødtes tirsdag den 20. september i Kulturværftet.
I 2023 skal Helsingør have en ny kulturpolitik, der taler ind i kommunens overordnede vision. Til at kickstarte arbejdet havde Helsingør Kommune inviteret professionelle og frivillige fra det lokale kulturliv til Kulturtræf for sammen at blive klogere på, hvordan en kulturpolitik, der peger fremad, kan se ud.
Intet Kulturtræf uden kulturelle indslag. Inde i Kulturværftets store sal spillede MGK Trio fra Helsingør Musikskole behagelig jazz, mens gæsterne efterhånden indfandt sig og småsludrede på kryds og tværs. Bagest i lokalet hang et kunstværk i blå nuancer med titlen Perfect Blue. Og midt i det halvmørke lokale, lyste en klar pære på Frank Høedt, der lavede en grafisk præsentation af dagens begivenheder og allerede havde tegnet statuen Han, Styltesigne og de første gæster. Ifølge Frank Høedt er tegning vores tredje fælles sprog, som med hulemalerier går længere tilbage end det talte og skrevne.
– Hvis noget er vigtigt at huske, bør man tegne det, sagde Frank.
Det gik ikke stille for sig, da Kulturen mødtes til træf på Kulturværftet.
Velkomst
Formand for Helsingør Kommunes Kultur- og Turismeudvalg, Michael Mathiesen bød velkommen.
Han beskrev, hvordan Helsingør har opbygget et rigt kulturliv til glæde for byens borgere, og som der også bliver lagt mærke til langt uden for kommunens grænser. Alligevel skal der tænkes nye tanker, sættes nye visioner og drømmes nye drømme.
– Det er vores kulturhjerter, der skaber nye fællesskaber. Vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi skal turde drømme og tænke nyt. Vi skal fortsat være Nordsjællands kulturhovedstad, ikke fordi vi kan, men fordi vi ikke kan lade være, sagde Michael Mathiesen, og udtrykte sin forhåbning om, at kulturområdet fortsat vil blive prioriteret højt i Helsingør Kommune, også i en tid med stramme budgetter.
– Vi må sammen kæmpe for, at kulturen ikke bliver betragtet som flødeskum. Det er livsmedicin, sagde udvalgsformanden, inden han inviterede de fremmødte til fællessang med ordene: “Alle kan synge. Det er kun et spørgsmål om, hvordan det lyder.”
Formanden for Kultur- og Turismeudvalget, Michael Mathiesen bød velkommen.
Publikumsudvikling
Lene Struck-Madsen, leder af Applaus, var inviteret til at give et oplæg om publikumsudvikling.
Hun startede med at slå fast, at publikumsudvikling ikke drejer sig om at flytte publikum, men om at kulturlivet flytter sig.
– Hvis man vil tiltrække et publikum som ikke allerede kommer, handler det ikke om markedsføring, men om at have det rette produkt til de nye målgrupper, sagde Lene Struck-Madsen, og fortalte, at hun engang arbejdede på et egnsteater, der ønskede at skabe en ungdomsscene. De udviklede et ungdomsprogram, og så tog de ud på gymnasier og andre steder for at promovere den nye ungdomsscene.
Det viste sig, at det var folk på mindst 50 år, der købte billetterne.
– vi var to voksne mennesker der havde siddet og lavet program ud fra, hvad vi ville have ønsket, da vi var unge. det ræsonnerede perfekt med et publikum omkring 50 år, fortalte Lene Struck-Madsen, hvilket ledte frem til en af hendes hovedpointer: “Man er nødt til at lære sit publikum at kende”.
Hun gik videre til at tale om, hvordan de fleste offentlige kulturinstitutioner har et ophav om at være noget for alle, hvilket er en umulig mission.
– Alle er ikke en målgruppe. Når du taler til alle, taler du allerhøjest til dig selv. Når vi taler publikumsudvikling, er det vigtigste at spørge, hvem man vil være noget for, og så lære sit publikum at kende.
Lene Struck-Madsen afsluttede med en række anbefalinger: Der er behov for en fælles indsats og strategi på tværs af institutioner. Medarbejdere og ledelse skal have udviklet deres kompetencer. Publikumsudvikling er organisationsudvikling. Og endelig skal man haveadgang til og aktivering af data.
Herefter blev der åbnet for kommentarer fra salen, hvor leder af Helsingør Teater, Jens Frimann Hansen fortalte om Helsingørs gadeteaterfestival, der kommer ud til nye målgrupper i byens boligområder, men der bliver ikke samlet og brugt data om, hvilke personer man når ud til.
Lene Struck-Madsen fortalte om publikumsudvikling
Bæredygtig kultur
Efter en kort pause holdt Sanne Stephansen, der er bæredygtighedschef for Roskilde Festival, oplæg om kulturens ansvar og rolle i den grønne omstilling.
Hun fortalte om det negative klimaaftryk en midlertidig by som Roskilde Festival efterlader, og hvordan man fra festivalens side har arbejdet med at udskifte dieselgeneratorer med el, affaldssortering og mindre affald.
Roskilde Festival har gjort meget, men er endnu ikke i mål. For dem handler det ikke blot om at mindske eget pres på klimaet, men også om at inspirere andre.
– Kunst og kultur har en sindssygt vigtig rolle i at vise, at der er et alternativ. Vi skal vise, at transformationen er mulig, sagde Sanne Stephansen.
Sanne Stephansen delte ud af erfaringer fra Roskilde Festival
Gruppearbejde
I løbet af eftermiddagen var der flere runder med gruppearbejde. Deltagerne sad ved runde borde i salen og fik ved hvert bord et konkret spørgsmål, de skulle diskutere.
Ved ét bord skulle de diskutere, hvordan kulturen kan være med til at forbedre den enkeltes livskvalitet.
Det medførte en livlig debat ved bordet, hvor der både sad repræsentanter fra Ungdomsskolen, Kulturværftet, Elværket og museerne. Snakken kom hurtigt ind på, hvordan kulturinstitutionerne kan løfte deres tilbud og sikre bedre livskvalitet for brugerne ved at samarbejde.
– Vi skal have mindre konkurrence mellem os og mere samarbejde, hvor vi kan bruge hinandens kompetencer, sagde en.
– Vi skal fremhæve vores fælles tilbud frem for at fremhæve den enkelte institution, supplerede en anden.
Der var gang i debatten og mange gode idéer på bordet under gruppearbejdet.
Samarbejde
Netop samtalerne ved bordene, blev fremhævet af Michael Mathiesen, da Kulturtræffet nærmede sig sin afslutning.
– Vi opnår et tættere samarbejde, når vi mødes og ser hinanden i øjnene som her i dag. Det er jeg ikke ét sekund i tvivl om, sagde Michael Mathiesen.
Også han har tidligere set en tendens til, at de forskellige kulturinstitutioner, aktører og foreninger, så hinanden som konkurrenter; konkurrenter om publikums interesse og offentlige støttekroner.
– Vi har en masse engagerede mennesker, som kan lære en masse af hinanden. Jeg håber, at vi fremover kan tale mere om både og i stedet for enten eller, når vi taler kultur.
Positive takter
Som afrunding på eftermiddagen kunne Frank Høedt fremvise og fortælle om sit ganske humoristiske grafiske referat.
Herefter kunne deltagerne fortsætte snakken ved bordene og evaluere arrangementet.
– Jeg synes, det har været et fint arrangement. Der er helt klart et behov for, at vi diskuterer det her område. Én ting, der er sindssygt vigtigt, er, at vi bevarer al den ekspertise og kæmpe viden, der er blevet opbygget i kulturinstitutionerne gennem årene, sagde Jens Frimann Hansen, leder af Helsingør Teater.
Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet, glædede sig over, at arbejdet med en ny kulturpolitik, nu bliver sat igang.
– Det er dejligt med fokus på kulturen. Og det bliver rigtig godt at få en kulturpolitik, der peger i samme retning som kommunens vision, sagde hun.
Vi kan godt
Casper Skovgaard, formand for musikhuset Elværket, var også glad for at mødes og diskutere kultur.
– Det er rigtig rart at mødes og få sat ansigter på de folk, der arbejder med kulturen i Helsingør. Det giver også en god energi til det videre arbejde at mødes på den her måde.
Kulturtræffet blev afviklet få dage efter, at et nyt stramt kommunalt budget var vedtaget med store besparelser, også på kulturen. Det påvirkede oplevelsen for Casper Skovgaard.
– Det er fint at diskutere visioner og drømme, men vi mærker også en økonomisk virkelighed, hvor man ikke kommer uden om at prioritere. Det er jeg spændt på, hvordan man vil gøre, sagde Casper Skovgaard.
Wilma Eis fra Ungdomsskolens Ja-kontor var en af de få unge, der var mødt op. De fleste kulturinstitutioner drømmer om netop at tiltrække et yngre publikum, men Wilma advarede mod at se på de unge som en homogen gruppe.
– Jeg synes, det er misforstået, hvis man definerer målgrupper ud fra alder. Men bør hellere se på interessefællesskaber. Det er eksempelvis langt fra alle unge, der ønsker aktiviteter med fuld gang i den. Andre vil bare gerne mødes og hygge. Og man kan sagtens mødes på tværs af generationer omkring en fælles interesse.
Wilma Eis anbefalede, at man inddrog de unge i udviklingen af kulturtilbuddene.
– Stol på de unge. Vi kan godt, hvis man viser os noget tillid.
Michael Mathiesen håber, at Kulturtræffet kan blive en fast tilbagevendende begivenhed, hvor man kan debattere forskellige temaer og begivenheder inden for kulturens verden, eksempelvis hvordan man kan fejre, når Helsingør i 2026 skal fejre sit 600-års jubilæum som købstad.
Tegneren Frank Høedt tegnede dagen op med humoristisk pen.
