søndag, juni 16, 2024
spot_img
ForsideHelsingør KommuneHar du en mening om vores ældrepleje?

Har du en mening om vores ældrepleje?

spot_img

Nu kan du blive en del af Helsingør Kommunes brugerpanel, der arbejder med at udvikle ældreplejen.

Helsingør Kommune arbejder hele tiden med at udvikle ældreplejen. I den forbindelse er erfaringer og input fra pårørende og brugere af personlig hjælp og pleje supervigtige.

Derfor har kommunen et brugerpanel – bestående af hjemmeplejebrugere, plejehjemsbeboere og deres pårørende – og repræsentanter for kommunen, bl.a. centerchef for Sundhed og Omsorg, Trine Alstrup.

Parterne mødes to gange om året og drøfter emner, som er relevante i forhold til ældreplejen. Og nu har du mulighed for at blive en del af brugerpanelet.

– I brugerpanelet er der på nuværende tidspunkt en håndfuld engagerede deltagere, men vi vil gerne have endnu flere med, fortæller Amanda Bøge Bohn, som er konsulent i Center for Sundhed og Omsorg.

Optimalt set ønsker kommunen 15 deltagere i brugerpanelet – meget gerne ligeligt fordelt mellem brugere og pårørende.

Fakta om brugerpanelet

Hvem kan komme med i brugerpanelet?

  • Borgere, som modtager personlig hjælp og pleje af Helsingør Kommune, eller er pårørende – fx ægtefælle, søskende, barn eller ven, til en der gør – kan melde sig til brugerpanelet.
  • Møderne, som er med frokost, afholdes af Center for Sundhed og Omsorg, og hvert møde vil have et relevant emne. Der vil efter oplægget være en dialog om emnet, hvor syn på forskellige udfordringer og tiltag modtages med interesse.
  • Der er også mulighed for, at deltagere i brugerpanelet byder ind med emner, som ønskes drøftet.
  • Deltagere, som modtager personlig pleje og hjælp, kan få betalt transport til møderne.
  • Møderne afholdes i dagtimerne på hverdage.

Hvis du ønsker at komme med i brugerpanelet:

Send en mail til: sikkerpost.so@helsingor.dk, att: Amanda Bøge Bohn.

Eller kontakt konsulent for Sundhed og Omsorg, Amanda Bøge Bohn, på tlf. 25 31 22 43.

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær