torsdag, februar 29, 2024
spot_img
ForsideNyhederFlere nye fjernvarmeområder på vej

Flere nye fjernvarmeområder på vej

spot_img

Første fase er fire områder af Helsingør – dernæst følger Espergærde og Snekkersten.

Forsyning Helsingør har i juni sendt flere såkaldte projektforslag til Helsingør Kommune for nuværende naturgasområder, der kan konverteres til fjernvarme. De fire områder ligger alle i Helsingør og kan potentielt give Forsyning Helsingør små 1.300 nye fjernvarmekunder. Det forudsætter dog, at kommunen godkender projekterne – og at et tilstrækkeligt antal kunder er interesseret i at skifte deres nuværende naturgas eller oliefyr ud med den mere klimavenlige fjernvarme.

Fjernvarmen er vejen frem – og den er et godt, stabilt og klimavenligt alternativ til naturgas og olie, der har en tung miljøprofil.

Jens Bertram, bestyrelsesformand

”Med de nye projektforslag sender vi et klart signal til borgerne i kommunen. Fjernvarmen er vejen frem – og den er et godt, stabilt og klimavenligt alternativ til naturgas og olie, der har en tung miljøprofil. Fjernvarmen understøtter kommunens planer for grøn boligopvarmning og er en bedre løsning i tæt bebyggede områder, da støjen fra varmepumper undgås. Vi vil derfor fremover arbejde på at udbrede fjernvarmen til endnu flere områder, hvor det samfunds- og selskabsøkonomisk giver bedst mening. Det vil i første omgang være i Helsingør, og i de næste faser Espergærde og Snekkersten”, siger Jens Bertram, bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør og fortsætter:

”Vi har et stabilt og pålideligt produkt med høj komfort og en stærk miljø- og klimaprofil. Jo flere vi kan få med på den fælles varmeforsyning – jo flere stordriftsfordele opnås. Dermed er udbygningen af fjernvarmenettet med til at sikre konkurrencedygtige priser fremover”.

Fakta: Her vil Forsyning Helsingør udvide fjernvarmenettet

De fire områder, som politikerne i Byrådet skal tage stilling til, er;

Projektforslag 1: Helsingør Centrum
Omfatter den gamle bykerne i Helsingør.

Projektforslag 2: Marienlyst
Omfatter et område mellem Marienlyst Alle, Thorsvænget og Gurrevej.

Projektforslag 3: Søheltekvarteret
Omfatter området mellem Kongevejen, Stubbedamsvej og Kong Peders Park (Smørhullet) samt Kircksvej.

Projektforslag 4: Yderområder i Helsingør
Omfatter flere forskellige mindre områder, der i dag er naturgasområde.

Læs mere om de fire projektforslag og se deres afgrænsning.Del på FacebookDel på TwitterDel på LinkedInSend link til siden via mailUdskriv siden

Ref. Flere nye fjernvarmeområder på vej | Forsyning Helsingør (fh.dk)

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær