fredag, juli 26, 2024
spot_img
ForsideAndre nyhederEU-Kommissionen godkender fusion mellem MobilePay og norske Vipps

EU-Kommissionen godkender fusion mellem MobilePay og norske Vipps

spot_img

EU-Kommissionen har i dag godkendt fusionen mellemde to mobilbetalingsselskaber
MobilePay og Vipps. Dermed kan den kommende nye koncern snart indlede sin rejse
mod at skabe den bedste og mest komplette digitale walleti Europa.

EU Kommissionen har i dag godkendt fusionen mellem mobilbetalingsselskaberne
MobilePay og Vipps, baseret på en aftale mellem Danske Bank og konsortiet af banker
bag Vipps i Norge. Den nye koncern er en realitet fra 1. november.

Med aftalen etableres en fremtrædende nordisk og europæisk mobile wallet. Den nye
fælles koncern med Vipps og MobilePay vil fra starten have knap 11 millioner brugere,
over 400.000 butikker og webshops som kunder og omkring 900 millioner
transaktioner om året.

”Vores ambition er at skabe den bedste og mest komplette leverandør af mobile
betalingsydelser i Europa baseret på konstant vækst og innovation til gavn for vores
brugere og erhvervskunder,” siger Claus Bunkenborg, nuværende CEO i MobilePay og
medlem af ledergruppen i den nye virksomhed.

Førsteprioritet at få organisationen på plads
Førsteprioritet bliver at udforme en ny organisation på tværs af lokationerne i Norge,
Danmark, Finland og Litauen.

”Vi vil samle vores dedikerede og kompetente medarbejdere i teams på tværs af
landene med en fælles vision om at levere de bedste kundeoplevelser og blive den
førende løsning for nemme betalinger i alle vores markeder,” fastslår Claus
Bunkenborg.

Samtidig indleder den nye virksomhed migreringen til Vipps’ teknologiplatform. Den
skal rumme alle betalingsløsninger, brugere og kunder.
”Den fælles platform vil gøre det muligt at samle investeringer og give os større skala,
så vi kan udvikle de mest attraktive kundeløsninger hurtigere og mere effektivt til
glæde for kunderne. Topprioriteten bliver styrkede løsninger inden for e-handel og
mobilbetalinger på tværs af landegrænser,” siger Claus Bunkenborg.

MobilePay lever uændret videre som brand
Den nye koncern fastholder sine velkendte brands i Norge, Danmarkog Finland. Derfor
vil danske og finske kunder og brugere ikke opleve, at MobilePay ændrer sig, bortset
fra at nye innovative løsninger vil dukke op i hastigere tempo.

Ejerskabet af den nye koncern Vipps MobilePay vil fordele sig med 72,2 pct. til
bankerne bag Vipps og 27,8 pct. til Danske Bank. Hovedsædet for Vipps MobilePay vil
være placeret i Oslo, og koncernen vil i fremtiden være underlagt tilsyn af

Finanstilsynet i Norge.
Rune Garborg, nuværende CEO i Vipps, bliver CEO for den nye koncern. Claus
Bunkenborg bliver Deputy CEO. Kjerstin Braathen, nuværende bestyrelsesformand for
Vipps og CEO i den største norske bank, DNB, bliver bestyrelsesformand for den nye
virksomhed. Alle øvrige medlemmer af ledergruppen samt bestyrelsesmedlemmer
offentliggøres, når aftalens sidste elementer er på plads.

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær