mandag, maj 27, 2024
spot_img
ForsideAndre nyhederBeholdere til plast og metal tømmes oftere

Beholdere til plast og metal tømmes oftere

spot_img

Serviceforbedring er trådt i kraft i Påsken.

Plastbeholder

Forsyning Helsingør har justeret på frekvensen for tømning af den to-delte beholder med plast- og metalaffald, samt beholdere med enten plast eller metal. Det gælder hos alle de over 15.000 kunder, der bor i parcelhus, villa eller rækkehus med individuel affaldsløsning og egen beholder til plast og metal – samt ved de etageboliger, der har beholdere til affaldet. Ændringen er indfaset i sidste uge, og den betyder, at kunderne nu vil få tømt beholderne med plast- og metalaffald hver 2. uge – mod tidligere hver 4. uge. 

Alle berørte kunder kan se deres nye tømmefrekvens og tømmedage i app’en Affaldsportal eller i tømmekalenderen, der findes på www.fh.dk

Ændringen af tømmefrekvensen på plast- og metalaffaldet er en væsentlig serviceforbedring, som ikke smitter af på affaldstaksten.

Jens Bertram, bestyrelsesformand

”Ændringen af tømmefrekvensen på plast- og metalaffaldet er en væsentlig serviceforbedring, som ikke smitter af på affaldstaksten. Vi ønsker mindre affald, mere genbrug og mere genanvendelse, og vi vil udvikle og drive affaldssystemet, så borgerne deltager aktivt og engageret i sorteringen med et højt miljømæssigt resultat. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden arbejder på at gøre det lettere for borgerne at sortere husholdningsaffaldet”, fortæller Jens Bertram, bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør.

Afdelingsleder i Affald & Ressourcer, Jette Skaarup Justesen, tilføjer:

”Heldigvis er borgerne i kommunen gode til at sortere, og vi ved, at mange er glade for vores sorteringsløsninger. Og snart kan alle sortere husholdningsaffaldet i ti fraktioner derhjemme. Vi håber, at en oftere tømning af beholderne til plast- og metalaffald vil smitte positivt af på sorteringskvaliteten, da færre borgere nu vil opleve, at rummet til plast er fyldt op med top på”.

Vi håber, at en oftere tømning af beholderne til plast- og metalaffald vil smitte positivt af på sorteringskvaliteten, da færre borgere nu vil opleve, at rummet til plast er fyldt op med top på.

Jette Skaarup Justesen, afdelingsleder

plast fyldt
Mad- og drikkekartoner skal sorteres som plast – men bliver tager fra ved finsorteringen senere i processen – så metarialerne kan genanvendes. 

Driften optimeres
Serviceforbedringen lader sig gøre, fordi Forsyning Helsingør i øjeblikket optimerer og omlægger forskellige ruter. Dermed frigøres kapacitet til flere tømninger, når langt de fleste af husstandene har den samme ordning.

28.500 ud af kommunens ca. 31.900 husstande sorterer nu husholdningsaffaldet.

Plast bliver sendt til et behandlingsanlæg i Tyskland med krav om minimum 60 procents reel genanvendelse af plastaffaldet. Resten som ikke i dag umiddelbart kan genanvendes eller sorteres fra, bliver omdannet til energi ved forbrænding.

Se Forsyning Helsingørs sorteringsvejledning.

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær