lørdag, juli 27, 2024
spot_img
Forside112 Nyheder95-årig kvinde blev narret til at udlevere hævekort i Helsingør.

95-årig kvinde blev narret til at udlevere hævekort i Helsingør.

spot_img

Blev narret til at udlevere hævekort, Helsingør

En 95-årig kvinde blev tirsdag eftermiddag narret til at udlevere sit hævekort og kode til en svindler. Kvinden blev mellem klokken 12.15 og 13.00 ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra en bank, og som ville advare hende mod svindel med hendes konto. Manden i telefonen oplyste, at en af hans kolleger ville komme og hente kvindens hævekort. Kort efter kom en mand til kvindens adresse på Strandalleen, hvor han fik udleveret hendes hævekort. Manden beskrives som 170 cm høj, 25-30 år, dansk af udseende.

Også en 97-årig kvinde fra Helsingør blev narret til at udlevere sit hævekort. Det skete mellem klokken 16.30 og 17.00, og også her var fremgangsmåden, at kvinden blev ringet op og advaret mod svindel, hvorefter en person mødte op på hendes adresse på Mads Holms Vej, og fik hævekortet udleveret. Manden, som mødte op her, beskrives som ca 45 år, med langt tyndt/sjasket hår.

Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer sit hævekort, oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode i telefonen eller til personer, som møder op på ens adresse. Bliver man ringet op af en person, som udgiver sig for at være fra banken og som spørger om disse oplysninger, er det bedste, man kan gøre at lægge røret på.

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær