lørdag, juli 27, 2024
spot_img
ForsideHelsingørVejarbejde: Man skal kunne planlægge sin transport

Vejarbejde: Man skal kunne planlægge sin transport

spot_img

Kommunikationen svigtede, og det er vi rigtig ærgerlige over, siger centerchef i By, Land og Vand (BLV), Nikolaj Hvingtoft om vejarbejdet ved Nygård.

Siden mandag har mange beboere i og omkring Nygård været plaget af en øget mængde trafik, ligesom trafikanter har oplevet bilkøer og ekstra transporttid, grundet vejarbejdet i rundkørslen Skindersøvej/Esrumvej.

Arbejdet slutter på fredag den 26. august, men har skabt frustration hos især de borgere, der bor på de nærliggende veje.

Hvad er gået skævt, og hvad kan vi gøre bedre næste gang asfalten skal repareres et sted i kommunen?

Det svarer Centerchef i BLV, Nikolaj Hvingtoft, på her.

Hvorfor var omlægningen af trafikken ved Nygårdrundkørslen ikke annonceret på forhånd?

– Vejarbejdet er ”annonceret” med skiltning ved selve vejarbejdet, hvilket for de fleste vejarbejder plejer at være tilstrækkeligt. Ved det konkrete vejarbejde i Nygård, som jo påvirker rigtig mange trafikanter, burde vi også have lavet yderligere kommunikation på for eksempel de sociale medier, pressemeddelelse, yderligere skiltning mv. Det er også vores normale praksis ved denne type vejarbejde, men af en eller anden årsag skete det desværre ikke, hvilket vi er rigtig ærgerlige over – og det tager vi naturligvis med os i forhold til kommende vejarbejder.

Er det kommet bag på jer, at omlægningen har affødt så stor frustration hos nogle borgere (artikler i Helsingør Dagblad, opslag på Facebook m.m.)?

– Det er selvfølgelig irriterende, når man mandag morgen finder ud af, at der er vejarbejde på ens normale rute og transporttiden bliver forlænget – med de konsekvenser det kan have for den enkelte. Jeg tror dog, at langt de fleste trafikanter sagtens kan forstå og acceptere at for at holde vejene i god og farbar stand, ja så kræver det noget nyt asfalt og reparation en gang i mellem og så kan man godt leve med alternative ruter, bilkøer og forlænget rejsetid nu og da.

Jeg tror, at den særlig store frustration, vi har oplevet i forbindelse med dette vejarbejde, skyldes, at vi ikke har givet folk en fair chance for at planlægge deres transport i god tid, netop fordi vores kommunikation omkring vejarbejdet svigtede.

Derudover vil der nok altid være enkelte som til trods for alverdens kommunikation, alligevel først oplever det mandag morgen – og som således vil være utilfredse.

Kan vi blive bedre til at informere borgerne om asfaltarbejde og omlægning af trafik generelt? Og hvordan?

– Ja, det kunne vi i hvert fald i denne situation, og det husker vi i helt klart til næste gang. Jeg vil dog understrege, at det absolut er undtagelsen og meget sjældent, at vi rammer så skævt på denne front. Langt de fleste gange forløber vores asfaltarbejde og kommunikationen om disse helt fint, og ulemperne for trafikanterne holdes på et absolut minimum.

KILDE: HELSINGØR KOMMUNE

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær