lørdag, juli 27, 2024
spot_img
ForsideHelsingør KommuneSammen om vores skole

Sammen om vores skole

spot_img

I disse uger giver elever, medarbejdere og forældre input til lokalpolitikerne om, hvordan kommunens skoler kan blive endnu bedre.

Hvilke drømme har du for skolelivet? Hvordan kan vi gøre vores skoler endnu bedre?

Det er nogle af de spørgsmål, som byrådspolitikerne i Helsingør Kommune meget gerne vil have svar på – fra alle de aktører, som er i berøring med folkeskolen i dagligdagen. Derfor er elever, forældre og medarbejdere i alle kommunens skoledistrikter inviteret til møder under overskriften ’Sammen om vores skole’.

Møderne er i fuld gang og har allerede været holdt på Tikøb, Hornbæk og Espergærde Skole. I de kommende uger kan elever, medarbejdere og forældre i Snekkersten, Helsingør og Hellebæk give deres besyv med.

Eleverne i de yngre klasser tegner og beskriver – fx hvad en god time er. Sløjd er fantastisk, fordi lærer er sød og god til at forklare, hvad vi skal. Vi er kun halvdelen af klassen, skriver en elev fra mellemtrinnet i Espergærde skoledistrikt fx.

De ældre elever har brainstormet på forskellige emner, fx hvornår de får lov at påvirke det, der foregår i undervisningen. Vi har frit slag ift. arbejdsmetoder. Vi lærer bedst, når vi selv bestemmer arbejdssteder, skriver én.

Hvad er en god skoledag?

For forældrene er der en to timer lang seance, hvor de bl.a. skal forholde sig til spørgsmål som: Hvad betyder nærværende ledelse for dig? Hvad er en god skoledag for dit barn?

Politikere fra byrådet er til stede og lytter med på de diskussioner, som opstår blandt forældrene undervejs.

Forældrene skriver deres input på postkort, som bliver afleveret og taget med i det videre arbejde med, hvordan skolen fremover kan blive til det allerbedste sted – for alle børn og unge. 

Når alle skoledistrikter har været igennem seancerne og haft mulighed for at komme med deres bidrag, vil politikerne bruge de mange input i deres videre arbejde med at gøre skolen endnu bedre, end den er i forvejen.

Se fotos fra mødet ‘Sammen om vores skole’ på Espergærde Skole torsdag den 26. januar 2023:

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær