mandag, oktober 13, 2025
Google search engine
HomeHelsingør KommuneHvem skal vinde Handicapprisen 2025?

Hvem skal vinde Handicapprisen 2025?

Du kan komme med dit bud på, hvem der skal vinde Helsingør Kommunes Handicappris senest den 30. oktober kl. 12.

Hvert år i december uddeler Handicaprådet Helsingør Kommunes Handicappris.

Prisen kan fx gå til:

  • En lokal ildsjæl
  • En virksomhed, som har udnyttet potentialet hos personer med handicap
  • En organisation eller institution, der har fremmet lige muligheder for personer med handicap
  • En sportsklub, som har arbejdet aktivt for handicapidræt
  • Et byggeri, hvor der er medtænkt adgang for personer med handicap

Har du ideer til, hvem der skal modtage Handicapprisen i 2025, er du meget velkommen til at komme med en indstilling. Den skal være os i hænde senest torsdag den 30. oktober 2025 kl. 12.

Læs mere og indstil din kandidat

Helsingør Kommune har uddelt sin årlige Handicappris siden 2009.

Sidste års vindere

Handicapprisen i 2024 gik til Emilie Andersen og Johanne Rytter Selck fra Teamgym Helsingørs Lykkehold.

Emilie og Johanne fik prisen for – i samarbejde med Teamgym Helsingør – at have skabt rammerne for Lykkeholdet.

Gymnastikholdet er målrettet drenge og piger i alderen 6-13 år med særlige udfordringer som psykiske handicap og/eller diagnoser.

Lykkeholdet giver børnene mulighed for at røre sig i et struktureret fællesskab med de nødvendige rutiner og rammer. Selve gymnastikken kommer i anden række – første prioritet handler om at have det sjovt, bevæge sig, få gode oplevelser og gode venskaber.

Emilie og Johanne går med Lykkeholdet forrest og baner vejen for tiltrængte og nødvendige tilbud til de yngste aldersgrupper indenfor handicapidrætten i Helsingør.

RELATED ARTICLES

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

- Advertisment -spot_img

Andre nyheder

spot_img