lørdag, juli 27, 2024
spot_img
ForsideTop nyhedFortjent og vigtig sejr til Snekkerstens 1.holdet i sjællandsserien

Fortjent og vigtig sejr til Snekkerstens 1.holdet i sjællandsserien

spot_img

På en efter årstiden udmærket græsbane på den smukke Taastrup Idrætspark, der ved ankomsten duftede skønt af grillpølser, skulle SIF spille en særdeles vigtig udekamp lørdag eftermiddag. Det blev da også en god og ikke mindst spændende kamp, der fortjent sluttede med en fortjent sejr til de blå/hvide.

Det var hjemmeholdet, der startede bedst med mest boldbesiddelse. Uden at det dog medførte nogen større muligheder. Men SIF’erne ville også være med,man forsøgte sig mest med omstillinger, dog uden det store held. Taastrup var bedst i 1.halvleg, og de havde både muligheder efter farlige frispark – flere af disse dog, efter de blå/hvides mening, af den ”billige slags”. Halvlegens første rigtig store chance tilfaldt hjemmeholdet med en friløber, der heldigvis blev misbrugt. I slutningen af halvlegen fik hjemmeholdet flere frispark, som SIF’erne var noget – set udefra med rette – frustrerede over. Det medførte desværre en del brok – og da dommeren blev træt nok af det – gav han 4 minutter før pausen en advarsel til Andreas Svinggaard. En mand i undertal blev gæsterne presset tilbage, og desværre udnyttede Taastrup overtallet til en scoring på et flot langskud , uden chance for keeper Emil Lind, i halvlegens overtid.

Men efter pausen var det et forvandlet SIF hold. Hjemmeholdet blev presset i bund fra start – og selv hjemmeholdets tilskuere ventede kun på den udligning, som måtte komme. Og den kom i det 56.minut efter et meget flot gennemspillet angreb, hvor et indlæg endte i feltet, og der spillede Omar Mashinesh og kaptajn Dennis Borup flot 1-2, inden Dennis med et sikkert skud sendte bolde i kassen til 1-1. Og de blå/hvide fortsatte presset, og der var også flere muligheder.

Solen var begyndt at skinne over Taastrup, og om det var det pæne vejr, der fik hjemmeholdets keeper Oliver Lip til at tage på en gevaldig skovtur på en lang bold fra SIF forsvaret, skal være usagt, men Omar Mashinesh sagde pænt tak for tilbuddet, rundede behændigt keeperen og trillede bolden sikkert ind til en 2-1 føring til SIF efter 70 minutter. Og den stilling forsvarede de blå/hvide sikkert hjem, ja de var endda tættere på yderligere scoring, bl.a. på gode omstillinger.

En fortjent – og meget vigtig – sejr. Det var en helstøbt holdindsats, med en god gang fight, hvor man hjalp hinanden i alle situationer.

Holdet har nu 15 point efter 10 kampe. Der mangler 3 runder inden vinterpausen, næste opgave er FCR Rudersdal næste lørdag, igen på udebane.

Kilde: Pressansvarlig SIF Steffen Riiskjær – Foto. Klubfotograf Michael Hyllested.

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær