lørdag, juli 27, 2024
spot_img
ForsideTop nyhedFC Helsingør og Ole Nielsen afbryder samarbejdet

FC Helsingør og Ole Nielsen afbryder samarbejdet

spot_img

Sportschef Ole Nielsen forlader FC Helsingør, efter at bestyrelsen har besluttet en omstrukturering og nedlæggelse af sportschefstillingen.

Direktør, Janus Kyhl, takker Ole Nielsen for hans korte tid i stillingen, og roser den afgående sportschef. ”Det er aldrig sjovt at måtte sige farvel til en medarbejder, og jeg kan roligt sige, at Ole Nielsen nåede at gøre et godt indtryk i klubben. Ole er en dygtig scout med en høj faglighed, som de fleste i fodbold-Danmark kender, og jeg er overbevist om, at Ole kan udvikle sig til at blive en dygtig sportschef. Men det bliver desværre ikke hos os i denne omgang. Jeg vil gerne takke Ole for hans tid i FC Helsingør, han har efterladt et godt indtryk i klubben, slutter Janus Kyhl.

Ole Nielsen udtaler: “Jeg er rigtig ked af at skulle forlade FC Helsingør efter så kort tid, men jeg accepterer til fulde bestyrelsens beslutning, da det er deres klub og på nuværende tidspunkt er der ikke økonomisk grundlag for min stilling”, siger han og uddyber:

“Jeg sagde i sin tid ja til FC Helsingør og især spillertruppen, trænerteamet og staben. Det er ærgerligt, at jeg ikke fik mere tid sammen med dem og staben i FCH Talent. Det har været fire fantastiske uger – og en god tid kommer ikke dårligt tilbage. Det var en drøm at få udlevet rollen som sportschef og virkeligheden levede op til forventningerne.”

Trods min korte tid i klubben har jeg mødt en masse gode og arbejdsomme mennesker, som yder en dedikeret indsats for FCH – frivillige såvel som lønnede – og selvom jeg er blevet afskediget og er ked af det, så ønsker jeg det bedste for klubben, byen og menneskerne i og omkring FC Helsingør.

Kilde FC Helsingør

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær