onsdag, juli 24, 2024
spot_img
ForsideHelsingør KommuneEndelig kan elever i Helsingør Kommune igen bruge deres Chromebooks

Endelig kan elever i Helsingør Kommune igen bruge deres Chromebooks

spot_img

Datatilsynet har frem til 5. november suspenderet forbuddet mod, at skoleelever i Helsingør Kommune kan bruge deres Chromebooks.

Det betyder, at skoleeleverne i Helsingør Kommune nu igen har en digital platform, de kan bruge i undervisningen, ligesom elever med særlige behov, herunder ordblinde, nu igen kan benytte de savnede hjælpemidler, der knytter sig til Chromebooks og læringsplatformen Google Workspace for Education Standard.

Forbuddet har været gældende siden 14. juli, og det er nu blevet suspenderet i to måneder på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 36, stk. 1. Årsagen til dette er, at Google på foranledning af Helsingør Kommune, har lagt en plan for, hvordan de vil løse de forskellige udfordringer, der er med elevernes datasikkerhed, og samtidig har forpligtet sig til at følge planen. Datatilsynet har endvidere givet Helsingør Kommune et påbud om at få håndteret en række opgaver inden den 5. november. Allerede nu kan Helsingør Kommune se, at de opgaver ikke kan løses af kommunen alene, men at der vil være behov for et tæt samarbejde med Google.

Godt for eleverne

Borgmester Benedikte Kiær er tilfreds med, at eleverne nu igen kan benytte deres Chromebooks:

”Det er godt for eleverne, at forbuddet nu er suspenderet. Chromebooks har i den grad været savnet. Med forbuddet blev der siden sommerferien vendt op og ned på skolernes hverdag. Det er gået ud over elever, lærere og pædagoger, men især har de ordblinde elever haft det svært under forbuddet. Derfor er jeg tilfreds med, at vi nu i samarbejde med Google, KL og Datatilsynet har fundet en vej, så eleverne igen kan bruge deres Chromebooks,” siger Benedikte Kiær og fremhæver, at planen netop viser, at Helsingør Kommune ikke har mulighed for alene at løse problemet – det kræver, at alle går sammen for at finde vejen.

 Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget Claus Birkelyng siger:

”Jeg er først og fremmes tilfreds med, at lærere, pædagoger og elever kan komme tilbage til en normal hverdag, hvor de ligesom på alle andre skoler i Danmark kan bruge computere i undervisningen. Det ved jeg, at de ser frem til ude på skolerne. Selvom hverdagen har været besværlig siden sommerferien, så vil jeg gerne rose personale, elever og forældre for at vise forståelse og få tingene til at fungere på trods af den meget svære situation vi har stået i,” siger Claus Birkelyng.

Helsingør Kommune vil nu sammen med KL og Google bruge de kommende måneder på at sikre, at det også er muligt at bruge Chromebooks også efter 5. november.

KILDE: Helsingør Kommune

RELATED ARTICLES
spot_img

Populær