Når efteråret sænker sig over Helsingør, og kalenderen viser uge 42, skruer vi op for de sjove, lærerige, skøre og hyggelige oplevelser for både små og store kulturfans på Kulturværftet. Med et program, der byder på alt fra retro-spil og familie teater til kreative kurser og koncerter er der masser af gode grunde til at tjekke ind på Kulturværftet i efterårsferien.
Magisk familieteater
Oplev Fridas store rejse af Paolo Nani Teater, en håndlavet, ordløs fortælling om venskabets magi. Frida vågner i sin frakke, finder et brev fra vennen Carlos, der bor langt væk, og begiver sig ud på en magisk rejse med hønen, katten og sin magiske kuffert.
Mandag 13. oktober 2025 kl. 11:00/ Kulturværftet, Lille Scene / Alder: fra 5 år Varighed: 40 min.
Retro-spil for hele familien
Efterårsferien er en perfekt anledning til at bringe familien tilbage til retrospillets verden! Hop på Yoshi, kast skildpadder som Mario, prøv klassikere fra 80’erne til 00’erne, mini-turneringer, ikoniske konsoller og 8-bit musik, når Krydsfeltet forvandles til en levende spillehal med bean bags, café og sjov – gratis, uden tilmelding, for alle aldre.
Lørdag 11. oktober + søndag 12. oktober 2025 / Kulturværftet, Krydsfeltet / Fri entré / Alder: Børn, unge, voksne / Tid: Begge dage kl. 10.00-16.00 / Pris: Fri entré.
Pippis 80-års fødselsdag
På Biblioteket Kulturværftet kan børn og deres familier opleve Pippis 80-års fødselsdag med quiz, tingfinderjagt, teaterkoncert og fødselsdagskage – samt tage med Kaptajn Skumskæg ud på de vilde verdenshave med højtlæsning og livetegning. Helsingør Kommunes Biblioteker byder på masser af sjove aktiviteter – se hele programmet på helsbib.dk.
Pippi verdens bedste fødselsdagsfest / Mandag den 13. 10 kl. 14-16 / Biblioteket Kulturværftet / Fri entré, men hent billet
Kaptajn Skumskæg – fortælling og livetegning / Tirsdag den 14. 10 kl. 14-15 / Biblioteket Kulturværftet / Fri entré, men hent billet
Hyggelig Helsingør-historie
Gå på opdagelse i den gamle Skibsklarerergaarden og løs sjove opgaver, klæd jer ud i historiske dragter eller hyg med et stykke kage og en kop varm kakao. På Værftsmuseet er der kreativt metal-værksted – FUSK på Værftet – for hele familien, hvor man kan lave alt fra nøgleringe til navneskilte.
FUSK på Værftet: Mandag 13. oktober – fredag 17. oktober / Kl. 11-15 / Værftsmuseet / Fri entré
Hygge på Skibsklarerergaarden: Mandag 13. oktober – fredag d. 17. oktober / Kl. 11-16 / Skibsklarerergaarden / Fri entré
Efterårskeramik for unge
Efterårskeramik for unge vender tilbage. Her kan 15-25-årige udforske lerets muligheder, skabe egne kreationer og prøve kræfter med glasering. Alt materiale, brænding og kaffe er inkluderet.
Søndag 12. oktober + 19. oktober / Tid: begge dage kl. 11.00-14.00 / Alder: 15-25 / Pris: Unge: 110 kr.
Koncerter på programmet
I efterårsferien kan man på koncertsiden opleve Vilmas nærværende, dansksprogede poetiske pop og Maridalen, den anerkendte norske jazztrio, hvis trompet, kontrabas og træblæs inviterer publikum med på stemningsmættede musikalske eventyr. Endelig kan man til Open Mic opleve sangskrivere fra nær og fjern deler deres nyeste og bedste sange med hinanden og publikum.
Vilma / Tirsdag 14. oktober / Kl. 19.15 / Kulturværftet
Open Mic / Onsdag 15. oktober / Kl. 19.15 / Toldkammeret
Maridalen/ Søndag 19. oktober / Kl. 16.00 / Kulturværftet
Fortæl din historie i lyd
Kurset Før stemmerne forstummer giver mulighed for at skabe sin egen lydfortælling. Over seks dage guides begyndere og øvede i storytelling, skriveøvelser og lydproduktion. Professionelt udstyr, individuel støtte og feedback sikrer, at alle får en personlig podcast klar til deling med familie, venner og kommende generationer.
Se alle datoer på kuto.dk
Få overblik over hele efterårsferien på Kulturværftet på https://kuto.dk/kalender/#efteraarsferie